Golden Lotus
v/ Charlotte og Allan Weppenaar Pedersen.                          
Tlf. 48-141864 hv. 9-10. E-mail:  info@goldenlotus.dk
 
 
 


Oliemaling og Meditation

Kursus, ved Charlotte

I intuitiv oliemaling vil du lære at male billeder fra dit indre univers, din Essens og dit hjerte. Vi er alle i besiddelse af en rig og fyldt billedverden. Du vil lære kunsteren i dig at kende. Metoden gør at du er forbundet et dybere sted fra. I maleprocessen kan du fordybe dig i farvernes magiske verden. Farverne, som i deres energi korresponder med dit energi system, påvirker både krop og sjæl. Ved at styrke kreativiteten holder du både krop og sjæl i balance. Fordybelsen i maleriet medfører ofte en indsigt og en ny oplevelse af egne potentialer og resurser. Billedet kan bruges som samlingspunkt for din meditation. Det vil ofte fortælle dig om din proces lige nu på en udfordrende, sjov og kærlig måde, og give dig et skub i din selvudvikling. På grund af teknikken vil symboler og naturen fremstå i billedet.

Metoden er udviklet således, at du bruger din intuition når du starter op. Du vil lære at slippe den ydre kontrol og i stedet for lade din spontanitet og kreativitet styre processen. Metoden hjælper til at overvinde startvanskeligheder som præstationsangst og usikkerhed. Teknikken hjælper dig til at frembringe dine male- og tegneevner, og herigennem opleve, at vi alle kan male. Billedet du skaber, vil bringe nye frem, som perler på en snor. Du vil desuden lære at male selvstændigt og vide hvordan du selv kan gå i gang.

Gennemgang af farvecirklen - filosofien bag Goethe’s og Rudolf Steiner’s farvelære. Vi arbejder med lysets primære og sekundære farver, pigmenterne i primær og komplementære farver, harmoni i farverne. Kendskab til oliefarve. Vi bruger malemiddel og ikke terpentin. Pensler rengøres i brun sæbe.

Træning i meditativ syn, fremfor at vurdere. At blive et med billedet, at rejse ind i billedets flerdimensionelle verden. Meditative øvelser på symboler og farver, forbindelse mellem din essens, hjertet og billedet, træning i nærvær og koncentration.

Ved tilmelding vil du få tilsendt en liste over de materiale der skal anskaffes (lærred, pensler og farver). Beløb cirka kr. 300. Max 4 deltagere på holdet.

Ingen datoer i 2018